Kost ved sygdom

Som privat praktiserende klinisk diætist med autorisation fra sundhedsstyrelsen, kan jeg tilbyde råd og vejledning i forhold til hvad der er godt at spise, såfremt du er ramt af en sygdom.

Kostens sammensætning har stor betydning for behandlingen af mange sygdomme, og med min uddannelsesmæssige baggrund har jeg dybtgående kendskab og viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom.


Diabeteskost

Jeg har tidligere arbejdet på diabetesafdelingen på et sygehus, og kan derfor hjælpe dig med at få styr på blodsukkeret. Hos mig har du mulighed for, at få en grundig vejledning om diabeteskost, og en kostplan som tilpasses dine kostvaner, ønsker og behov. Du vil opleve, at en individuel og korrekt udarbejdet diætplan IKKE vender op og ned på hele tilværelsen.

Som diætist lægger jeg meget vægt på, at kosten sammensættes sådan, at du trives godt med det. Derfor er alle kostplaner individuelt tilpasset, og jeg er ikke tilhænger af, at du skal følge fanatiske retningslinjer. Det handler ikke om, at der kun skal være "gulerødder" på menuen !

 

Hjertevenlig kost

Jeg har også arbejdet på en hjerteafdeling, og kan hjælpe dig med at få styr på blodets fedtindhold.

Kender du dit kolesteroltal? Husk der er andre fedtstoffer i blodbanen. Er du disponeret for hjertekarsygdomme så har du brug for også at kende HDL, LDL og triglycerid niveauet. Herefter hjælper jeg dig gerne med at sammensætte en individuelt tilpasset kostplan, som du kan trives med, og hvor der er taget hensyn til dine behov!

 

Nedsat appetit, kvalme, utilsigtet vægttab 

I forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse er det ikke ualmindeligt, at man mister appetitten og taber i vægt. Et ufrivilligt vægttab for ældre og syge er altid uhensigtsmæssigt.

Når man som syg/ældre taber i vægt, er det ikke kun fedtdepoterne man taber, men man risikerer også at miste muskelmasse og livsvigtigt væv fra de indre organer. Vægttab under sygdom medfører nedsat modstandskraft, øget risiko for infektioner, dårligere sårheling, øget træthed, muskelsvækkelse og dårligere livskvalitet.

Som diætist står jeg til rådighed med professionel kostvejledning som kan sikre din forsatte trivsel. Jeg har stor erfaring i behandling og forebyggelse af underernæring og svækkelse af kroppens funktioner fx gangfunktionen. Jeg har også kostråd mod kvalme, mundtørhed m.v

Ring til mig tlf. 25330046 og aftal tid til en kostvejledning (pris 800 kr. / varighed ca. 1½ time).
Husk; er du medlem af Sygesikringen Danmark, så giver de tilskud.
Har du en sundhedsforsikring så er der mulighed for at søge om 100 % tilskud.

Ved behov kører jeg gerne på hjemmebesøg. 


Mave- tarm sygdomme


Mavesår, forstoppelse, irritabel tyktarm, diarre m.v. Ring til Diætist Klinikken Himmerland.

pic2.jpg


Diætist Klinikken Himmerland   |   Illerisørevej 10, Hvalpsund v/ Borgerhuset |   9640 Farsø   |   Tlf. 25 33 00 46   |  email: post@diaetisten-aars.dk